Flicka havde Arnold på besøg til overnatning i slutningen af uge 4, 2024. Der var amoriner i luften, men på trods af flere gode forsøg endte det med inseminering. Vi havde fået taget progesteron-test ved dyrlægen, så vi kendte det optimale tidspunkt og insemineringen blev besluttet for at vi ikke missede chancen.
Vi havde Arnold til overnatning i 4 dage og han var en rigtig gentleman
Besøget har givet pote og vi kunne d. 27. februar konstatere at der var små dejlige bobler i maven på Flicka. Det fik vi konstateret ved scanning.
Vi får det præcise antal at vide når vi skal have taget røntgen torsdag d. 21. marts. Her vil vi kunne se det endelige antal, men efter hvad dyrlægen kunne afsløre til scanningen, var der “mere end en håndfuld” Det præcise antal er nemlig ikke så nemt at se på scanninger, da der er en risiko for at tælle “boblerne” mere end en gang
Det var så spændende og her på dette billede ser man en fin lille Equinox baby, hvor vi kan se ribben og vi så det lille hjerte banke
Vi har fortalt de hvalpekøbere som er på vores venteliste, at temaet er Equinox og vi er spændte på hvad der fortolker det som og hvad denne lille smuksak mon bliver for én.
VELKOMMEN TIL VERDEN
D. 24. 3 24 kom første lille-nok til verden. Flicka havde slet ingen forvarsler vist på at der var en fødsel under opsejling. Udover at hun var lidt urolig og så begyndte at halse og vupti-så kom første lille pige.
Men efter 5 velskabte små Equinox-babyer, gik Flicka i stå.
Vi måtte på dyrehospitalet og et kejsersnit var nødvendigt. Der var ingen hvalpe på vej og der var svag puls og hjertelyd på scanningen af de sidste små fem.
Der var ingen tid at spilde-babyerne var i livsfare.
Vel ankom ved kejsersnit 5 små vidunderlige trefarvede Equinox´er
Flicka tager det så fint. Man kan godt fornemme at hun ikke er sig selv efter narkosen og efterfølgende var hun hårdt ramt.
Det var imidlertid nu blevet d. 25. så der var kun en enkelt lille pige der skulle have fødselsdag d. 24 og resten er født d. 25.3
- D. 24. 3 Kl 23.32 Førstefødte. En lille pige. med pink bånd. Læs om Esther her
- D. 25. 3 Kl 02.00 Nummer to. En lille dreng med grønt bånd Læs om Meyer her
- D. 25.3. Kl. 02.31 En lille dreng. Med blåt bånd Læs om Henry her
- D 25.3 Kl. 03.08 En lille pige. Med lilla bånd. Læs om Luna her
- D 25.3 Kl. 03.28 En lille dreng. Med orange bånd Læs om Ole her
- D 25.3 kl ca 8.30 kom de sidste fem guldklumper til verden ved kejsersnit på dyrehospitalet, og vores ide til rækkefølge er omtrentlig fordi det gik så stærkt til sidst. I samråd med dyrlægerne der tog imod er vores ide til rækkefølgen således sådan her:
- D. 25.3 Kl. ca 8.30 kom en lille dreng til verden. Han bærer sort bånd Læs mere om Ivan her
- D. 25.3. Kl. ca 8.40 kom en lille dreng. Han bærer gult bånd. Læs mere om Stewie her
- D. 25.3 Kl ca 8.50 kom en lille dreng. Han bærer hvidt bånd. Læs mere om Herluf her
- D. 25.3 Kl. ca 9.00 kom en lille pige til verden. Hun bærer rødt bånd Læs mere om Olga her
- D. 25.3 Kl. ca 9.10 kom lille Turkis dreng som den sidste fine dreng. Læs om Eddie her